Forskningscenter Sorgenfri
Fra den 1. maj 2010 omlægger Skadedyrlaboratoriet sin service om skadedyr.
Som bruger må man fremover benytte Skadedyrlaboratoriets hjemmeside www.dpil.dk .
Her kan man artsbestemme skadedyr og hente informationer om forebyggelse og
bekæmpelse. Det er således ikke længere muligt at blive rådgivet om skadedyr
ved telefonopkald, breve, e-mails eller personlige henvendelser.
Profil
Forskergruppen driver forskning i skadedyr (insekter og mider) i husdyrbrug, lagre, fødevareproduktion, restauranter og storkøkkener, på mennesker og kæledyr, i bygninger og materialer. Der forskes desuden i skadegørende pattedyr (rotter, mus, mm.) i alle situationer. Gruppens mål er gennem sin forskning at kunne anvise forebyggelses- og bekæmpelsesmetoder, der mindsker miljøbelastningen og fremmer en bæredygtig produktion.
Der forskes i skadedyrs forekomst og populations-biologi, kemisk bekæmpelse, alternative bekæmpelsesmetoder, herunder biologisk bekæmpelse baseret på skadedyrenes naturlige fjender (rovlevende og snyltende arter, insektspecifikke svampe), insekticid-resistens, dens udbredelse og virkemekanismer samt i metoder til monitering af skadedyrforekomst.
Forskningens målgruppe er virksomheder i relation til landbrugs- og fødevareproduktion, bekæmpelsesmiddel- og lægemiddelindustri, servicevirksomheder, kommuner og myndigheder, museer samt private. Forskergruppen driver en konsultationsvirksomhed for myndigheder, erhvervet og private borgere.
|
|