 |
|
|
||||||
|
Bænkebidere hører til krebsdyrene
(Crustacea), hvortil også dyr som
f.eks. krabber, hummere og rejer henregnes. Af krebsdyrene er det kun bænkebidere,
der har været i stand til at tilpasse sig et liv på landjorden. De ånder imidlertid
stadig ved gæller, så bænkebidere må opholde sig på fugtige steder for at undgå
udtørring. Af de 27 arter, der er fundet herhjemme, er det kun enkelte, der nogensinde
viser sig inden døre - men de kan til gengæld i visse tilfælde optræde i stort
antal. At dyrene er velkendte, fortæller de mange lokalnavne, såsom “stenlus”,
“skrukketrold” og “kældersvin”. De såkaldte kuglebænkebidere, der - når de
bliver forstyrret - ruller sig sammen til en kugle, har tidligere i folkemedicinen
været anvendt mod mavesygdomme.
|
||||||
|
||||||
|
Hunbænkebideren bærer æggene i en
speciel rugepose på bugsiden. I denne tilbringer ungerne også de første spæde
stadier. Der er normalt en til to generationer årligt. De lyssky bænkebidere findes ofte
i stort antal under sten, i kompostbunker og lignende steder. De lever især af
henfaldende plantedele, men de kan også leve af frugter og grøntsager og herved
gøre nogen skade på lagre. På espaliertræer kan de gnave sig ind i frugterne,
navnlig hvis de rører muren. I drivhuse kan de gøre skade ved at gnave af spæde
planter og friske skud. Bekæmpelse Hvis bænkebidere trives indendørs
i større antal, betyder det, at der er for fugtigt. Det kan måske afhjælpes ved
at sænke fugtigheden, f.eks. ved forbedret ventilation. Sommetider kan de dog
komme ind i stuer eller kældre i store mængder fra et udklækningssted i nærheden,
f.eks. en bunke gammel halm, visne, henrådnende blade eller andet haveaffald.
Sådanne materialer bør i så fald fjernes. I tørre lokaler vil bænkebidere i øvrigt
hurtigt dø af sig selv, og de fjernes nemmest med en støvsuger eller en fejekost. Ofte er genen indendørs kun af
kortere varighed, og bænkebiderne gør ingen skade på huse eller mennesker. Er
kemisk bekæmpelse nødvendig, vil en behandling med et insektpudder i reglen være
det letteste og billigste. Da dyrene er lyssky, må man sørge for at få pudret
godt ind i alle mørke kroge og sprækker, hvor de gemmer sig om dagen. I kældre
kan det f.eks. være under og bagved kasser og lignende, som står op ad væggen.
Er der grund til at formode, at de kommer ind udefra gennem døre eller kældervinduer,
kan der eventuelt pudres udvendigt langs med husets sokkel. |
||||||
|
Maj 2000 |
