Skadedyrlaboratoriet


BÆNKEBIDERE

Bænkebidere hører til krebsdyrene (Crustacea), hvortil også dyr som f.eks. krabber, hummere og rejer henregnes. Af krebsdyrene er det kun bænkebidere, der har været i stand til at tilpasse sig et liv på landjorden. De ånder imidlertid stadig ved gæller, så bænkebidere må opholde sig på fugtige steder for at undgå udtørring. Af de 27 arter, der er fundet herhjemme, er det kun enkelte, der nogensinde viser sig inden døre - men de kan til gengæld i visse tilfælde optræde i stort antal. At dyrene er velkendte, fortæller de mange lokalnavne, såsom “stenlus”, “skrukketrold” og “kældersvin”. De såkaldte kuglebænkebidere, der - når de bliver forstyrret - ruller sig sammen til en kugle, har tidligere i folkemedicinen været anvendt mod mavesygdomme.

 

 
 

  Foto:SSL
Kælderbænkebider. Naturlig størrelse ca. 1½ cm

 

Biologi og skade

Hunbænkebideren bærer æggene i en speciel rugepose på bugsiden. I denne tilbringer ungerne også de første spæde stadier. Der er normalt en til to generationer årligt.

De lyssky bænkebidere findes ofte i stort antal under sten, i kompostbunker og lignende steder. De lever især af henfaldende plantedele, men de kan også leve af frugter og grøntsager og herved gøre nogen skade på lagre. På espaliertræer kan de gnave sig ind i frugterne, navnlig hvis de rører muren. I drivhuse kan de gøre skade ved at gnave af spæde planter og friske skud.

Bekæmpelse

Hvis bænkebidere trives indendørs i større antal, betyder det, at der er for fugtigt. Det kan måske afhjælpes ved at sænke fugtigheden, f.eks. ved forbedret ventilation. Sommetider kan de dog komme ind i stuer eller kældre i store mængder fra et udklækningssted i nærheden, f.eks. en bunke gammel halm, visne, henrådnende blade eller andet haveaffald. Sådanne materialer bør i så fald fjernes. I tørre lokaler vil bænkebidere i øvrigt hurtigt dø af sig selv, og de fjernes nemmest med en støvsuger eller en fejekost.

Ofte er genen indendørs kun af kortere varighed, og bænkebiderne gør ingen skade på huse eller mennesker. Er kemisk bekæmpelse nødvendig, vil en behandling med et insektpudder i reglen være det letteste og billigste. Da dyrene er lyssky, må man sørge for at få pudret godt ind i alle mørke kroge og sprækker, hvor de gemmer sig om dagen. I kældre kan det f.eks. være under og bagved kasser og lignende, som står op ad væggen. Er der grund til at formode, at de kommer ind udefra gennem døre eller kældervinduer, kan der eventuelt pudres udvendigt langs med husets sokkel.

Maj 2000