Skadedyrlaboratoriet


BØGEBUK

 

Bøgebukken (Phymatodes testaceus) er meget almindelig her i landet. Den hører til træbukkenes familie, hvor stavelsen ”buk” hentyder til de lange, buede følehorn. Den voksne bille er 1-1,5 cm lang, og brystet er oftest orangefarvet og dækvingerne blå. Der findes også bøgebukke, hvor den forreste del af brystet er brunt eller sort, og hvor dækvingerne er gullige eller brune. Larverne af de forskellige træbukkearter ligner hinanden meget. De er alle hvidgule, tydeligt leddelte og har meget små ben. Hovedet sidder i den tykkeste ende og kan kendes på de kraftige brune kindbakker. Larven lever hele sit liv inde i træet og ses derfor sjældent.

 

 
 

  Foto:SSL
Bøgebuk med blå dækvinger. Størrelse 1-1,5 cm

 
Foto: SSL
Bøgebuk med brune dækvinger ved flyvehullet

Biologi og skade

Hunnen anbringer ved hjælp af sit læggerør æggene i revner og sprækker i barken. Æggene lægges i løvtræ, oftest bøg, men også eg og birk kan bruges. Det er ikke i sunde, levende træer, hunnen lægger sine æg, men kun i udgåede eller fældede endnu barkklædte stammer. Larverne lever i bastlaget mellem den indvendige del af barken og splintveddets overflade. Fjernes barken, fremtræder gangene som furer i veddet, og man kan se spor af larvernes kindbakker aftegnet som en fin stribning. Gangene er fulde af boremel, en blanding af lyse og mørke partikler. Boremelet er larvernes ekskrementer, og består af de ufordøjede dele af henholdsvis ved og bark. Larveudviklingen tager normalt 2 år. Når larven er fuldvoksen, gnaver den en L-formet 2-3 cm dyb puppegang ind i veddet. Her finder forpupningen sted i et lidt udvidet kammer, der lukkes med grove træspåner. Når den voksne bille kommer frem, vandrer den tilbage gennem puppegangen og gnaver sig gennem barken ud i det fri. Den efterlader et ca. 6 x 4 mm ovalt, glatrandet flyvehul i træets overflade.

 

 
 

  Foto:SSL
Under barken ses flyvehuller
og larvegange fyldt med boremel
 

 

Nye generationer kan komme frem, indtil al barken er udnyttet, men angrebet kan ikke brede sig til afbarket træ.  

I de tilfælde, hvor bøgebukken optræder i beboelser, skyldes det næsten altid, at man har brænde liggende indenfor. Den udgør ingen risiko for ejendommen, da bygningstømmer og andet træværk i huse næsten altid er nåletræ, og eventuelt løvtræ vil være afbarket.   

I løvtræ, der skal bruges til snedkerarbejde, kan angreb af bøgebukke betyde et tab, fordi puppegangene kan gøre det yderste lag uanvendeligt

Bekæmpelse/forebyggelse

Der vil i praksis sjældent være tale om nogen egentlig bekæmpelse. Generes man af biller fra brænde til brændeovnen, må man undlade at opbevare en større mængde træ inden døre, end man  bruger i løbet af en dag. Ønsker man at standse et igangværende angreb i oplagret løvtræ, vil den eneste rationelle metode være at fjerne barken fra træet. Forebyggende kan løvtræ, der skal anvendes som gavntræ, afbarkes, før det lagres.

20. oktober 2009