|
|
|
||||||
|
Flere forskellige midearter kan angribe vilde og
tamme fugle. Den mest almindelige fuglemide her i landet er kyllingemiden (Dermanyssus gallinae), som hyppigst
findes hos høns, men også hos duer og en lang række vilde fugle. Miderne kan i
nogle tilfælde forårsage hudirritation hos mennesker. |
||||||
|
||||||
|
De voksne kyllingemider er ca. 1
mm lange og helt røde, når de lige har fyldt sig med blod. Efterhånden som
blodet fordøjes, bliver miderne lidt mindre og antager sorte eller grålige
farver. Efter længere tids sult er de nærmest hvidlige. Voksne kyllingemider har
- som alle mider - 4 par ben. De har to sæt munddele, hvoraf de såkaldte
overkæber er formet som skarpe stiletter, der bruges til at stikke og suge blod
med. Biologi Kyllingemiderne er hovedsagligt
aktive om natten. Om dagen sidder de for det meste skjult i revner og sprækker
- ofte i eller nær fuglereden eller hønsenes siddepinde. Miderne lægger også
deres æg på disse steder. Hunnen lægger op til 10 æg ad gangen og kan gentage
dette flere gange. Der kræves dog et blodmåltid mellem hver æglægning. De
voksne mider kan i øvrigt klare sig 4-5 måneder uden blod. Udviklingen fra æg
til voksen kan i sommertiden gennemføres på 8-10 dage. Fra ægget klækker en
larve, der i modsætning til de øvrige stadier kun har 3 par ben. Larven tager
ingen føde til sig. De to følgende nymfestadier kræver blod for at kunne
udvikle sig videre. Bekæmpelse I beboelsesejendomme kan miderne
sædvanligvis spores tilbage til due- eller spurvereder, der befinder sig på
loftet eller udvendig på bygningen. Rederne
fjernes, og deres omgivelser behandles herefter med et insektpudder
eller et sprøjtemiddel mod krybende og kravlende insekter. Som omtalt bør man især have sin
opmærksomhed rettet mod revner og sprækker. Foretages behandlingen ikke straks
og grundigt, kan man risikere, at miderne udvandrer på jagt efter føde, og i
løbet af kort tid vil de kunne træffes overalt i ejendommen. Man kan opleve voldsomme
invasioner, hvis duer lukkes ude fra et loftsrum, uden at man samtidigt fjerner
rederne og foretager en bekæmpelse af fuglemiderne. I selve beboelsen kan miderne bekæmpes med en insektspray, der er godkendt til brug mod flyvende insekter. Drejer det sig om fuglemider hos høns, bør man kontakte en dyrlæge for at få vejledning til bekæmpelsen. |
||||||
|
April 2004 |