Skadedyrlaboratoriet


KLÆGER

Klæger er fluer med store farvede øjne og klare eller plettede vinger. Klæger kaldes ofte for bremser, men bremser tilhører en helt anden familie og er ikke blodsugere.

I Danmark findes 37 forskellige arter af klæger.  Hesteklægen (Tabanus sudeticus), der er den største art, har en længde på ca. 2,5 cm. De store arter er  sjældent så talrige, at de bliver generende, men flere af de mindre arter er almindelige og velkendte som ubehagelige blodsugere. Det gælder især regnklægen (Haematopota pluvialis) med de sodfarvede vinger og guldklægen (Chrysops relictus), som har gule tegninger på bagkroppen og brunplettede vinger. Navnet regnklæg skyldes, at disse fluer er særligt hyppige på fugtige, hede sommerdage.

 

 
 

  Foto:SSL
Okseklægen er en af de store arter,
naturlig størrelse 19-24 mm

 

Klæger kaldes af og til for blindbremser eller blinde fluer, fordi de er svære at jage væk, når de først har sat sig til rette for at spise. I virkeligheden er deres øjne meget udviklede, og klæger betjener sig i høj grad af synet, når de skal finde frem til deres bytte. Nogle arter flyver helt lydløst, mens andre tydeligt kan høres, når de kommer flyvende.

Biologi og skade

Ligesom hos de fleste andre blodsugende insekter er det kun hunnerne, der er aggressive. Hannerne lever af blomsternektar.

Klægernes bideteknik er langtfra så elegant som f.eks. stikmyggenes; klægerne hugger simpelthen et trekantet hul i huden med deres skarpe munddele og sutter så det udflydende blod op. Biddet er ret smertefuldt og giver hos nogle anledning til kraftige hævelser.

Hos kvæg og heste kan selv ganske få klæger give anledning til megen tummel. I udlandet kan klæger overføre sygdomme som miltbrand og forskellige snylteorme.

Klægerne klæber deres æg fast på græsstrå, planter og sten på fugtige steder. Når larverne klækker, kravler de ned i fugtig sumpet jord eller i slam, der findes langs bredden af søer, damme og pytter. Larverne lever som rovdyr og ernærer sig af insektlarver, orme og andre små dyr.

Bekæmpelse

Larverne og de voksne klægers levevis gør, at de er vanskelige at bekæmpe. I Danmark er der ikke registreret midler til bekæmpelse af klæger, og generelt synes der ikke at være tilfredsstillende kemiske bekæmpelsesmetoder.

Bor man i et område med klæger, eller skal man færdes på steder, hvor der er lovlig mange, kan man opnå en ret god beskyttelse med et af de almindelige myggeafskrækkende midler.

De eksemplarer, som forvilder sig ind i huset eller bilen, bider sjældent. De kan let jages ud eller slås ned. Lokalbedøvende liniment eller salve med lidocain kan købes på apoteket, og dulmer smerten og hævelsen efter et bid.

13. juni 2007