Skadedyrlaboratoriet


LILLE STUEFLUE I BEBOELSE

Lille stueflue (Fannia canicularis) er den flue, man hyppigst ser i sit hus næst efter stuefluen (Musca domestica). Lille stueflue minder meget om stuefluen, men er mindre, kun 4-7 mm lang. Brystet har tre mørke længdestriber, der er tydeligst hos hunnen. Bagkroppen er hos hunnen ægformet, mørkegrå og med et gyldent skær. Hannens bagkrop er smallere, tilspidset og brunsort med gennemskinnelige, gullige pletter.

 

 
 

  Foto:SSL
Lille stueflue er 4-7 mm lang

 

Ofte ses den lille stueflue kredsende i en utrættelig, hoppende dans omkring lamperne i huset. Udendørs kan man opleve den samme kredsen under træ­kronerne.

Biologi

Lille stueflue lægger sine æg enkeltvis i fugtigt materiale, f.eks. i gødning, i møddinger, i rådnende plantedele, i afløb fra køkken og badeværelse og lignende steder. Her i landet er den lille stueflue navnlig hyppig i forbindelse med hønserier og minkfarme.

Larven udvikler sig i det materiale, hvor æggene er lagt. Den lille stueflues larve er meget ejendommelig og ligner ikke andre fluelarver. Den er ret flad med en sej, kornet hud og er udstyret med 6 rækker af trådformede delvis tornede vedhæng. Ofte er den dækket af snavs og slam, der hænger fast i udvæksterne, og kan være svær at få øje på.

 

 
 

  Foto:SSL
Lille stueflues larve ligner ikke andre fluelarver.

 

Udviklingen fra æg til voksen flue varer i sommerperioden ca. en måned. Om efteråret går udviklingen i stå, og overvintringen sker som ældre larve eller som puppe. Det følgende forår, ofte på en varm dag i maj, klækkes den første generation af fluer samtidig. Herefter klækker fluerne mere spredt indtil hen på eftersommeren (august), hvor der igen foregår en synkroniseret klækning, der kan resultere i mange fluer.

Forebyggelse og bekæmpelse

Har man flueproblemer, der skyldes den lille stueflue, er det vigtigt at finde ud af, hvor de stammer fra. Kommer de fra ens egne omgivelser, må der først og fremmest gøres noget for at stoppe udviklingen af fluer. Det kan f.eks. være et afløb, der skal renses eller en mødding, der skal dækkes med presenning. Inden­dørs kan den lille stueflue også udvikle sig i det bund­materiale, der findes i bure hos kæledyr som f.eks. hamster eller kanin. Er det tilfældet, må man sørge for, at buret renses hyppigere. Kommer fluerne fra en nær­liggende minkfarm eller et hønseri, kan generne måske mindskes ved at forebygge eller bekæmpe flue­problemet på disse steder.

Er det ikke muligt at forebygge eller bekæmpe larverne, må de voksne fluer bekæmpes. Indendørs kan man benytte et spraymiddel med f.eks. pyrethrin eller bioresmethrin, der er godkendt til fluebekæmpelse i beboelser. Nedhængende fluefangere imprægneret med lim eller insektgift kan med fordel anvendes, da de imødekommer den lille stueflues forkærlighed for at sætte sig på nedhængende genstande. I de perioder, hvor flueplagen er særlig stor, kan insektnet for vinduer og døre være med til at mindske generne.

Opholder fluerne sig i stort antal udvendigt på bygningerne, kan man anvende et sprøjte- eller smøremiddel med langtidseffekt, der er godkendt til bekæmpelse af fluer. Midlerne kan sprøjtes eller smøres direkte på mur, udhæng og gavl eller med fordel anvendes på plader, der hænges op på de steder, hvor fluerne er mest talrige. Anvend kun disse midler på steder, hvor børn og husdyr ikke kan komme i kontakt med dem, og følg nøje vejledningen på det anvendte produkt.

29. oktober 2009