Skadedyrlaboratoriet


ROTTEHALER

Rottehaler er en fællesbetegnelse for larverne hos de svirrefluer (Syrphidae), der  bl.a. hører til slægterne Eristalis og Helophilus. Rottehaler ligner fluemaddiker, men har i bagenden et langt tyndt ånderør. De udvikler sig i meget næringsrige (stærkt forurenede) pytter, som f.eks. møddingpøle, gylletanke, kloakrender og vandfyldte hulheder i gamle træer og stubbe. Under  gunstige forhold  kan rottehalerne optræde i meget stort antal. De voksne insekter er store, lådne fluer, som kan minde en del om bier. De har dog ingen brod og kan ikke stikke. 

Biologi

Fluerne lever af nektar og blomsterstøv og spiller der­med en rolle ved blomsters bestøvning. De ses hyppigt på skærmplanter og i kurveblomster, og man ser dem også stå helt stille i luften på svirrende vinger. Rottehaler holder til nede i dyndet, hvor de lever af mikroorganismer og af henfaldende organisk materiale. Ånderøret kan skydes ud som et teleskop og nå op til overfladen af det iltfattige vand. Når rottehalerne er fuldvoksne og skal til at forpuppe sig, kryber de på land og opsøger et nogenlunde tørt sted. De kan af og til forvilde sig ind i beboelse eller ned i kældre fra nærliggende pytter. På gårde med malkekvæg kan landmanden opleve, at de kravler ned i malkegravene. Rottehalerne kan ikke gøre skade på bygninger, mennesker eller dyr.

Bekæmpelse og forebyggelse

Da rottehaler er ganske uskadelige dyr, vil den mest rimelige foranstaltning over for larver, der kryber indenfor, være at feje eller spule dem ud igen. Optræder larverne i et generende stort antal, vil den eneste effektive forebyggelse gå ud på at finde frem til udklækningsstedet. Stedet bør drænes, så der ikke findes stillestående, forurenet vand i umiddelbar nærhed af huset eller gården.

Januar 2003