Skadedyrlaboratoriet


SKIMMELBILLER

Skimmelbiller er en fælles betegnelse for en række biller, der blandt andre tilhører slægterne: Cryptophagus, Lathridius, Enicmus, Cartodere og Mycetaea. Ingen af dem har danske navne. Billerne har næsten samme biologi og træffes derfor de samme steder. De er 2-3 mm lange og ligner umiddelbart hinanden meget, men ser man nøjere efter, viser de sig at være vidt forskellige. Alle skimmelbiller tilhører dog ordenen Clavicornia og har det til fælles, at det yderste følehornsled er udviklet som en lille kølle.

 

 
 

  Foto:SSL
Forskellige arter af skimmelbiller.
Naturlig størrelse 1-2 mm.

 
Biologi og skade

Det danske navn skyldes, at både biller og larver overvejende lever af mug og skimmelsvampe. Derfor holder de også til, hvor fugtigheden er høj. Under løv og bark, ved træsvampe, i stråtage og i fugtigt hø, halm og korn vil de ofte optræde i stort antal. De kan også trives i kældre, udhuse, lagerrum osv., hvor luftfugtigheden er tilstrækkeligt høj. Optræder der skimmelbiller i køkkenet, kan de stamme fra mugne madrester som f.eks. mel og gryn, der er faldet ned i en sprække.

I beboelser kan der lokalt opstå levemuligheder for skimmelbiller. Bag  skabe, der er anbragt op mod en kold ydermur, kan der blive så fugtigt, at skimmel og dermed skimmelbillerne kan trives. Det er ikke ualmindeligt, at billerne forekommer i nye huse, inden væggene er gennemtørre, I sådanne tilfælde hører genen op af sig selv.

Findes skimmelbillerne i meget stort antal i fugtigt korn, hø eller halm på et loft over beboelse, kan man opleve, at larver i tusindvis drysser ned i stuerne. Fænomenet forekommer oftest i maj–juni. På et senere tidspunkt kommer så de voksne biller i stort antal.

Egentlig skade gør skimmelbillerne så godt som aldrig. De kan dog i enkelte tilfælde beskadige fødevarer af vegetabilsk oprindelse - blandt andet tørret frugt.

Forebyggelse og bekæmpelse

Forebyggelse sker ved at opbevare korn, halm, hø og fødevarer tilstrækkeligt tørt. I beboelser bør man sørge for tilstrækkelig ventilation f.eks. bag skabe op ad ydermure, så der ikke lokalt kan opstå områder med vækst af skimmelsvamp.

Skimmelbillerne bekæmpes først og fremmest ved at omgivelserne holdes så tørre, at den mug og skimmel, som billerne lever af, forsvinder. Sørg for mest mulig ventilation og undersøg, om der er utætheder, som kan forårsage vandindsivning.

Optræder dyrene i køkkenet eller andre steder i beboelsen, anbefales støvsugning frem for afvaskning. I de områder, hvor der er vækst af mug eller skimmelsvamp, kan det dog være nødvendigt at vaske af med et mug- og skimmeldræbende middel.

Korn, hø og halm som er angrebet af skimmelbiller bør tørres hurtigst muligt eller eventuelt fjernes. Når loftet er tomt, bør det rengøres og pudres med insektpudder. Billerne kan trives i indskud og i  hulmure, så rensning og/eller pudring disse steder kan være nødvendig for at stoppe genen hurtigt. Er dette ikke muligt, må man slå sig til tåls med at støvsuge dyrene op, efterhånden som de viser sig i beboelsen.

13. juni 2007