Skadedyrlaboratoriet


STØVTÆGE

Støvtægen (Reduvius personatus) har fået sit navn, fordi nymferne udskiller et klæbrigt olieagtigt stof. Det får støv og snavs til at hænge fast på kroppen, så den ligner omvandrende støvtotter. De voksne støvtæger er derimod blanke, brunlige eller matsorte og 1,5-2 cm lange. De har veludviklede vinger og flyver udmærket. Støvtægernes stiksnabel er kort og kraftig, og når den ikke bruges, er den bøjet op under kroppen.

 

 
 

  Foto:SSL
Den omvandrende støvtot
er støvtægens nymfestadie.

 
Biologi

En støvtægehun kan lægge op imod 200 æg. Æggene, der er forholdvis store og brune, lægges enkeltvis på de steder, hvor dyret færdes. Ved almindelig stuetemperatur går der et års tid, fra nymfen klækker, og til den har udviklet sig til voksen.

Støvtæger hører til de såkaldte rovtæger og lever af andre insekter, som de udsuger. Støvtægerne findes især på lofter, i udhuse osv., hvor der er bytte i form af andre insekter. Hvis føden er knap, kan de leve i månedsvis uden mad. De er lyssky og holder om dagen til i revner og sprækker.

Støvtægerne findes over det meste af kloden, og i varme egne kan de træffes i det fri. I Danmark findes de kun inden døre, men om sommeren kan de dog flyve fra hus til hus.

 

 
 

  Foto:SSL
Voksen støvtæge,
naturlig størrelse 15-20 mm.

 

 

Støvtæger, som findes i selve beboelsen, vil være eksemplarer, som har forvildet sig bort fra deres egentlige tilholdssteder. En undtagelse er værelser med væggelus, der er god mad for støvtæger. 

Der findes eksempler på, at støvtæger har bidt sovende mennesker, og de kan også bide i selvforsvar, hvis man tager på dem. Bortset fra disse meget sjældne tilfælde, er de helt harmløse. Da de normalt er meget fåtallige, er der ingen grund til at foretage nogen form for bekæmpelse. 

4. juni 2007