DPIL - Nyt fra Skadedyrlaboratoriet
DJF's hjemmeside
Spørg om skadedyrSpørg om skadedyr
Skadedyrsguiden
Kurser
Nyt fra Skadedyrlaboratoriet
Publikationer før 2004
Links



Dansk | English


Inst. for Agroøkologi
Forskningscenter Flakkebjerg
Forsøgsvej 1

4200 Slagelse



Nyt fra Skadedyrlaboratoriet

Skadedyrlaboratoriet i nye klæder

Skadedyrlaboratoriets aktiviteter flyttes fra Forskningscenter Sorgenfri til Forskningscenter Flakkebjerg, men i en reduceret udgave.


Foto: Skadedyrlaboratoriet


Aktiviteterne på Skadedyrlaboratoriet flytter vestpå og i reduceret udgave.

I årevis har Skadedyrlaboratoriet i Sorgenfri nord for København været kendt for sin forskning i skadedyrs levevis og for sin service til borgerne. Har man kryb og kravl i hjemmet, kan man indsende prøver af dyrene eller materialerne, de har gjort skade på, få skadedyrene artsbestemt og modtage vejledning i at bekæmpe dem. Denne ordning slutter 1. maj 2010.

Som et led i besparelserne på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet er der sket en del tilpasninger – og de får væsentlig effekt på aktiviteterne på Forskningscenter Sorgenfri.

Forskningsaktiviteterne vedrørende insekter flytter til Forskningscenter Flakkebjerg lidt uden for Slagelse. Forskningsaktiviteterne vedrørende gnavere, hvilket hovedsagligt betyder rotter og mus, lukkes ned.

Servicen til borgerne omlægges til selvbetjening, så man i fremtiden skal gå ind på Skadedyrsguiden på www.dpil.dk . Her kan man selv artsbestemme og finde information om skadedyrets biologi og bekæmpelse.

- Det er blevet sværere at få finansieret skadedyrforskningen og skadedyrlaboratoriets servicefunktioner, siger forskningschef Jørgen B. Jespersen, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.

I de seneste år har vi udviklet en hjemmeside med informationer om skadedyrene og vil nu bruge ressourcerne på at vedligeholde denne informationskilde.

Specielle sager, som for eksempel syns- og skønsager i forbindelse med retlige tvister og vurdering af nye produkter og etiketter, fortsætter.

Tekst: Janne Hansen
Kontakt: Forskningschef Jørgen B. Jespersen
Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr
Telefon: 8999 3562
E-mail: JorgenB.Jespersen@agrsci.dk

Resistens hos brune rotter

- Monitering af resistens hos den brune rotte i Danmark 2001-2008

I perioden 2001-2008 har Skadedyrlaboratoriet, Aarhus Universitet, gennemført en systematisk undersøgelse af rotter for eventuel resistens for at skaffe et landsdækkende overblik over den geografiske udbredelse samt niveau for resistens blandt rotter. Til bekæmpelse af rotter anvendes udelukkende de såkaldte antikoagulanter, der forhindrer blodet i at størkne. Der er fundet lokaliteter med resistens mod coumatetralyl, bromadiolon eller difenacoum i omkring halvdelen af de undersøgte kommuner. Det vurderes, at resistens fortsat vil spredes i landet, og i områder med svag resistens kan resistensen forventes at stige til et højere niveau. Dette skyldes, at der kun er antikoagulanter til rådighed, og de virker alle grundlæggende på den samme måde i organismen. Der er imidlertid forskelle i styrke mellem disse midler, og det gælder om at håndtere rottebekæmpelsen således, at der ikke udvikles resistens mod de stærkeste af midlerne. Det vurderes, at gældende bestemmelser i miljølovgivning og bekendtgørelse for rottebekæmpelse ikke ubetinget modvirker resistensudvikling.



Miljøprojekt Nr. 1312, 2010

Kontaktperson:
Seniorrådgiver Jens Lodal
e-mail: Jens.Lodal@agrsci.dk

Tlf.: 8999 3944


Miljøprojekt Nr. 1312, 2010

Resistens hos brune rotter

- Monitering af resistens hos den brune rotte i Danmark 2008

I 2008 satte Skadedyrlaboratoriet, Aarhus Universitet, fokus på rotter fra de områder, der dækker det tidligere Københavns Amt samt Bornholms Regionskommune. Desuden blev rotter fra nogle få andre kommuner undersøgt. Resistens af betydning for den praktiske bekæmpelse blev fundet blandt rotter fanget på lokaliteter i kommunerne Glostrup, Brøndby, København og Fredericia samt fra den tidligere Ribe Kommune i den nuværende Esbjerg Kommune.

Kontaktperson:


Miljøprojekt Nr. 1311, 2010

Kontaktperson:
Seniorrådgiver Jens Lodal
e-mail: Jens.Lodal@agrsci.dk

Tlf.: 8999 3944


Miljøprojekt Nr. 1311, 2010

Resistens hos brune rotter

- Monitering af resistens hos den brune rotte i Danmark 2007

I 2007 satte Skadedyrlaboratoriet, Aarhus Universitet, fokus på rotter fra de områder der dækker de tidligere Ribe og Vejle Amter foruden kommunerne København og Frederiksberg. Resistens af betydning for den praktiske bekæmpelse blev med en enkelt undtagelse fundet hos rotter fra alle de deltagende kommuner i de tidligere Ribe og Vejle Amter, mens der ikke blev fundet resistens i kommunerne København og Frederiksberg. Derudover blev resistens for første gang fundet i Glostrup og Ishøj kommuner.

Miljøprojekt Nr. 1257, 2008

Kontaktperson:
Seniorrådgiver Jens Lodal
e-mail: Jens.Lodal@agrsci.dk


Miljøprojekt Nr. 1257, 2008


Resistens hos brune rotter

- Monitering af resistens hos den brune rotte i Danmark 2006

Hvad betyder resistens hos rotter - og i hvilke dele af landet er det nødvendigt at bruge de stærkeste midler? I 2006 satte Skadedyrlaboratoriet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, fokus på rotter fra Ringkjøbing og Frederiksborg Amter. Der er fundet resistens i de fleste af kommunerne i Ringkjøbing Amt, mens der er meget få kommuner i Nordsjælland med resistens, og hvor den forekommer, er det en svag resistens.

Miljøprojekt Nr. 1183, 2007

Kontaktperson:
Seniorrådgiver Jens Lodal
e-mail: Jens.Lodal@agrsci.dk


Miljøprojekt Nr. 1183, 2007



PRESSEMEDDELELSE

December 2006

Resistens hos brune rotter

- Monitering af resistens hos den brune rotte i Danmark 2003 - 2004

Hvad betyder resistens hos rotter - og i hvilke dele af landet er det nødvendigt at bruge de stærkeste midler? I 2003-2004 satte Danmarks JordbrugsForskning, Skadedyrlaboratoriet, fokus på rotter fra Viborg, Nordjyllands, Storstrøms og Roskilde Amter. Resistens blev fundet i det sydlige og østlige Sjælland og i de sydligste dele af Viborg og Nordjyllands Amter. Langeland, Lolland, Falster og Møn samt det meste af det Nord- og Nordvestjylland er uden resistensproblemer.

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 43, 2006

Kontaktperson:
Seniorrådgiver Jens Lodal
e-mail: Jens.Lodal@agrsci.dk

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 43, 2006



- Monitering af resistens hos den brune rotte i Danmark 2005

Hvad betyder resistens hos rotter - og i hvilke dele af landet er det nødvendigt at bruge de stærkeste midler?I 2005 satte Danmarks JordbrugsForskning, Skadedyrlaboratoriet, fokus på rotter fra Fyns Amt med undtagelse af Langeland, Vestsjællands Amt samt et par kommuner i Nordjyllands Amt. Resistens blev fundet hos rotter fra hovedparten af de deltagende kommuner på Fyn og i Vestsjællands Amt, mens der ikke blev konstateret resistens blandt rotterne fra de to nordjyske kommuner.

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 44, 2006

Kontaktperson:
Seniorrådgiver Jens Lodal
e-mail: Jens.Lodal@agrsci.dk

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr.44, 2006



PRESSEMEDDELELSE

September 2005

Danske hovedlus er resistente

Skadedyrlaboratoriet ved Danmarks JordbrugsForskning har netop afsluttet en omfattende undersøgelse af, hvordan forskellige lægemidler virker til bekæmpelse af hovedlus. Undersøgelsen konkluderer, at en meget stor del af de danske lus er resistente overfor de lægemidler der er på markedet.

Lægemidler mod hovedlus indeholder aktivstofferne permethrin eller malathion, og Skadedyrlaboratoriets undersøgelse viser, at disse stoffer kun er i stand til at slå en mindre del af hovedlusene ihjel. I 72 procent af de indsamlede prøver overlevede alle lusene påvirkningen med permethrin, og i 35 procent af prøverne overlevede alle lusene påvirkningen med malathion. Kun i 15 procent af de indsamlede prøver lykkedes det at slå mere end halvdelen af lusene ihjel, så undersøgelsen viste tydeligt, at resistensen er udbredt.

Der er blevet indsamlet lus fra børnehaver, folkeskoler, SFO’er og efterskoler, og mens lusene i de mindste årgange overvejende er fundet på pigerne, viste undersøgelsen, at drengene på efterskolerne lige så ofte har lus som pigerne.

Alternative midler bør vurderes
Skadedyrlaboratoriets undersøgelser har stået på i to år, og forskningsprojektet er betalt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Forskerne konkluderer på baggrund af undersøgelsen, at der er behov for at revurdere anvendelsen og registreringen af de lægemidler, der er på det danske marked. De konkluderer også, at der er behov for at undersøge virkningen af de mange alternative bekæmpelsesmidler, der er på markedet. Disse midler er i øjeblikket ikke omfattet af de samme krav om dokumentation for effektivitet som lægemidler.

Ellers anbefaler forskerne i rapporten, at oplysning og opmærksomhed om hovedlusene intensiveres, hvis der skal gennemføres en målrettet indsats mod dem. På baggrund af undersøgelsen skal forældrene desuden være opmærksomme på, at behandling med de tilgængelige lægemidler på grund af lusenes resistens ikke kan forventes at være effektiv, men den skal følges op med kontrol af behandlingens effektivitet.

Forskerne anbefaler endvidere en mere udbredt anvendelse af kæmning mod hovedlus.

Yderligere oplysninger:
Jørgen B. Jespersen, tlf. 21 23 16 53 eller 89 99 35 00
e-mail: JorgenB.Jespersen@agrsci.dk
Luserapport September 2005

Fakta:

Hovedlus lever tæt ved hovedbunden, hvor de trives ved en høj temperatur og luftfugtighed.
Når luseæggene lægges, hæftes de fast til hårene helt nede ved hårbunden. Ved den temperatur, som findes lige over hårbunden, tager udvikling af æggene 6-9 dage. Nyklækkede lus begynder straks at suge blod. En voksen hun-hovedlus kan lægge 5-8 æg om dagen i løbet af de ca. tre uger, den lever. Hovedlus skal have blod mindst to gange om dagen.
En hovedlus forlader kun frivilligt sin vært, hvis den har mulighed for at kravle over på en anden vært. Hovedlus kan ikke hoppe eller flyve.
Hovedlus optræder hyppigst hos børn i alderen 3-10 år, og der er en tendens til, at de fleste tilfælde optræder i perioderne august til november og februar til april.
Hovedlusvejledning



Kæmmevejledning (januar 2008)



 
PRESSEMEDDELELSE
Januar 2004

Statens Skadedyrlaboratorium er pr. 1. januar 2004 lagt sammen med Danmarks JordbrugsForskning (DJF), men fortsætter virksomheden som forskningsafdeling i DJF under navnet Skadedyrlaboratoriet. Skadedyrlaboratoriet vil fortsat være placeret i Sorgenfri.

Skadedyrlaboratoriet har ca. 40 ansatte, som forsker, udfører forsøg og indsamler viden om skadelige insekter på husdyr, i stalde, lagre, bygninger m.m. Der arbejdes endvidere med rotter, mus, mosegrise og muldvarpe. Målet for arbejdet ved Skadedyrlaboratoriet er en optimal bekæmpelse af skadedyrene under hensyntagen til miljøbelastningen.

Yderligere oplysninger om Skadedyrlaboratoriet og Danmarks JordbrugsForskning på www.dpil.dk og www.agrsci.dk.

Kontaktpersoner er konst. forstander ved Skadedyrlaboratoriet Jørgen B. Jespersen, 4587 8055 og adm. direktør ved Danmarks JordbrugsForskning Arne Jensen, 8999 1680.



PRESSEMEDDELELSE

August 2003

Statens Skadedyrlaboratorium og biotek virksomheden Exiqon indgår visionært samarbejde

Statens Skadedyrlaboratorium og Exiqon har fået bevilget knap 1 mill. kr fra Direktoratet for FødevareErhverv, Fødevareministeriet, til et projekt omkring identifikation af resistensmekanismer hos resistente rotter.

Vi har opbygget et biokemisk og molekylær biologisk laboratorium, som forsker i udvikling og implementering af metoder til bestemmelse af resistensmekanismer hos insekter og rotter, og har i en lang årrække været rådgiver for WHO og FAO i spørgsmål vedrørende resistens omkring skadedyr og sygdomsvektorer indenfor sundhed og husdyrbrug.” siger Michael Kristensen, Seniorforsker og Projektleder hos Statens Skadedyrlaboratorium.  I projektets første fase vil parterne designe og syntetisere en biochip, baseret på Exiqon’s patenterede LNA mikroarray teknologi, til at identificere gener, der forårsager resistens overfor antikoagulanter hos rotter. "Projektet understreger det store forskningsmæssige potentiale i tværgående samarbejde mellem det akademiske miljø og den innovative biotek industri”, siger Sakari Kauppinen, der er leder af Functional Genomics afdelingen i Exiqon. ”Vi lægger stor vægt på at deltage i et samarbejde, hvor vores LNA teknologi platform bliver valideret i et praktisk, biologisk projekt, som foregår på et højt niveau" siger han.


Baggrunds information om rotter og resistens

Rotter er et vedvarende problem. Den brune rotte (Rattus norvegicus) lever i tæt tilknytning til mennesker og er et betydeligt skadedyr i byer og på landet. Rotten udretter store materielle skader og udgør en direkte sundhedsrisiko for mennesker og husdyr, idet rotten er kendt som reservoir for en lang række sygdomme, som direkte eller indirekte kan transmitteres til mennesker og husdyr. Svigtende effektivitet af rottebekæmpelsen kan i alle tilfælde have betydning for fødevaresikkerhed og sundhed, som i sidste instans betyder større eller mindre økonomisk belastning.



Resistens er et stigende problem. Der gøres i Danmark en stor indsats for at forebygge og bekæmpe rotter. Antikoagulante rottegifte og fælder er de eneste tilladte midler til formålet i Danmark. Det ensidige forbrug af antikoagulanter har medført en betydelig selektion for resistens mod disse og resistens overfor antikoagulanter er et stigende problem. Den stigende forekomst af resistens gør det nødvendigt at identificere, hvilke mekanismer der er ansvarlige for udviklingen af resistens hos rotter. En identifikation og forståelse af mekanismerne er nøglen til at udvikle effektive forholdsregler enten for at forebygge eller bekæmpe resistens.

Hvad er resistens overfor rottegift? Vitamin K er en essentiel komponent i produktionen af blodkoaguleringsfaktorer som har betydning for blodets evne til at størkne. Antikoagulanter virker ved at hæmme vitamin K omsætningen, idet giften binder sig til og hæmmer et vitamin K reducerende enzym. Derved forhindres dannelsen af de nødvendige blodkoaguleringskomponenter. Resistens kan opstå, når bindingen af antikoagulanter til det vitamin K reducerende enzym mindskes, eller når rottegiften nedbrydes i leveren på samme måde som nogle mennesker nedbryder den medicin man behandler dem med. I leveren findes en lang række enzymer, som kendes i forbindelse med metabolisme og udskillelse af fremmede stoffer som medicin og miljøgifte. Disse er involveret i antikoagulant resistens. Afgiftningsgenernes udtryk varierer fra individ til individ på grund af forskelle i f.eks. køn, vævstyper, miljø og forskellige livsstadier. Projektet vil afdække nogle af disse parametres indflydelse på resistens overfor rottegift.

Læs mere om Statens Skadedyrlaboratorium på www.dpil.dk .

Baggrundsinformation om Exiqon A/S

Exiqon’s forretningsgrundlag er baseret på en fokuseret licens- og partner strategi for firmaets to patentbeskyttede kerneteknologier AQ-LinkTM og LNATM. LNA™ giver en stærk forbedret specificitet og diskriminering til nukleinsyre identifikations-assays i et format, der fungerer sammen med eksisterende molekylære biologiske protokoller. AQ-Link™ giver mulighed for design og overfladetilpasninger på en række overflader med henblik på immobilisering af biomolekyler til specifikke applikationer. For uddybende information læs mere på www.exiqon.com.

Eventuelle spørgsmål bedes rettet til:

Michael Kristensen, Seniorforsker, Statens Skadedyrlaboratorium, michael.kristensen@agrsci.dk, tlf. +45 45974340

Sakari Kauppinen, Director of Functional Genomics, Exiqon, kauppinen@exiqon.com, tlf. +45 45650440

Til start paa siden

 Opdateret 2. august 2010 SSL-Webmaster@agrsci.dk Sitemap